Mælkeskummer med varmer © Kaffebloggen.dk

Lav cafékaffe derhjemme med en mælkeskummer og -varmer

For nylig stødte jeg første gang på denne mælkeskummer med varmer, jeg må desværre indrømme at jeg ikke anede at den slags maskiner eksisterede, så jeg blev glædeligt overrasket.

Hvis man er til mælk i kaffen, så er det rart at få mælken varmet op først, så man ikke sidder og drikker kold kaffe, en del café-vante kaffedrikkere foretrækker sikkert også at mælken er blevet skummet, og så kan det være ret praktisk at eje denne maskine, der både varmer og skummer mælken med et lille magnetisk piskeris, som man ligger ned i den lille gryde øverst.

Der medfølger 2 piskeris til denne maskine, en til skumning og en til ren opvarmning, så du skal ikke stå og røre i gryden selv, for at undgå brændt mælk. Derudover kan man jo også bruge maskinen til opvarmning af mælk til andre formål, for eksempel varm kakao.

Mælkeskummer med varmer © Kaffebloggen.dk

Man kan indstille temperaturen afhængig af ens præferencer, dog ikke højere end 75 grader, for når man varmer mælk til over 85 grader, så frigives der svovlforbindelser i mælken, som giver en risengrød agtig smag.

En af af fordelene ved at den ikke bruger damp til opvarmning og skumning, er at det er nemmere at styre temperaturen, så selv om man ejer en espresso maskine, kan man godt have glæde af denne mælkeskummer med varmer.

Jeg glemte at se mærket på maskinen, men den ligner en Hugin, som man indtil for nyligt kunne købe hos Coop, på nettet kan man også finde andre mærker til mellem 200 og 1.000 kroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *