Spring til indhold

Guld til dansk kaffe

peter larsens guld kaffe

Pressemeddelelse:

Peter Larsen Kaffe fra Viborg løb med guldet i dagligvarehandlens afstemning om Årets Kaffe 2013.

‘Vi er meget begejstrede, overvældede og naturligvis stolte over denne pris,’ lyder det spontant fra adm. direktør Claus Bertelsen hos den jyske kaffeproducent Peter Larsen Kaffe. I en rundspørge foretaget af fagbladet SuperAvisen blandt landets ca. 4000 dagligvarebutikker løb kaffefirmaet fra Viborg med prisen som Årets Kaffe.

‘I mere end 110 år har kærligheden til naturens gode smag været drivkraften for vores virksomhed, fortæller Claus Bertelsen – dette udgangspunkt har ført os gennem en bæredygtig og stabil udvikling, som altså nu kulminerer med denne meget fornemme hæder. Det er dejligt og bekræfter os i vores grundliggende filosofi om hele tiden at holde fokus på håndværket og den gode råvare.’

Glæden over prisen som Årets Kaffe 2013 bliver for Peter Larsen Kaffe ikke mindre af, at den blev vundet foran større og væsentlig mere kendte mærker som bla. Merrild og Karat.

‘Vi ved fra smagstests og forbrugerpaneler rundt i landet, at vores kaffe er vellidt og nydes i mange dagligstuer og på arbejdspladserne. Alligevel er det overraskende for os, da vi trods alt er en mindre aktør på det danske marked,’ siger Claus Bertelsen.

Smagen er bare bedre, derfor vælger vi den

Lina Steffensen fra Rema 1000 i Veksø er en af dem, som har afgivet sin stemme til fordel for Peter Larsen Kaffe. Hun forstår ikke overraskelsen hos direktøren i Viborg.

‘Smagen af Peter Larsen Kaffe’s bønnekaffe er ganske enkelt bare bedre end alle andre. Smagen er rund og mild, ikke bitter og skarp som det ellers ofte er tilfældet med kaffe i Danmark,’ konstaterer Lina Steffensen.

http://www.peterlarsenskaffe.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *