Thesaloner
I takt med theens stigende popularitet er thesalonerne også begyndt at spirre frem i gadebilledet som et alternativ til de mange kaffebarer. I byer som New York og London har thesaloner banet vejen for nye måder at drikke the på og trenden er også nået til Danmark.
Der findes mange forskellige måder at nyde sin the på, så hvad enten man er til engelsk koloniromantik eller stilrene feng shui-indretninger, findes der en thesalon med sådanne omgivelser. En af de først tesaloner i Danmark var Østergade Thesalon, hvor fint påklædte kvinder kom og fik deres the serveret af kinesere klædt i nationaldragter.
Hvis du vil opleve en thesalon i dag, kan du for eksempel besøge A. C. Perchs Tearoom på Kronprinsensgade i København. Her kan du nyde din the i salonen, som er en sammensmeltning af asiatisk og britisk the-kultur og finde din indre ro og balance.
Hvis du blot er på udkig efter en the, du kan tage med hjem og nyde i vante omgivelser, så slå et smut forbi A. C. Perchs Thehandel og oplev en gammeldags thehandel med et hav af forskellige theblandinger.