Spring til indhold

Morgenkaffe i den såkaldte snestorm

CC kaffe fra RvH © Kaffebloggen.dk

I tirsdags, den 19. marts, blev Danmark ramt af en snestorm, jeg ved ikke hvor slemt det var i resten af landet, men her i hovedstaden var der ikke megen storm og sneen nåede ikke engang op til anklerne.

Alligevel var det nok til at give Metroen store problemer, og jeg nåede selv at køre med et enkelt stop.

På Frederiksberg station, som man kan se billeder af øverst i dette indlæg, fik vi besked på at toget ikke kørte videre og at man skulle stå af og tage et andet tog i den modsatte side.

Jeg har aldrig set så mange mennesker på et tilsvarende areal før, synet var så utroligt at mange standsede op på trappen for at tage billeder.

Jeg opgav hurtigt at komme videre med Metroen, i stedet fik jeg min morgenkaffe på vej ned til Frederiksberg Rådhus, hvor jeg tog en bus ind til byen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *