Spring til indhold

En kaffegave fra hjertet

Farm Mountain, Lakrids og Summerbird © Kaffebloggen.dk

Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg været rimelig optaget af at færdiggøre min uddannelse som mediegrafiker, og jeg har nu været til, og bestået, svendeprøven.

Dette fejrede jeg sammen med min kæreste og vores dejlige datter, som begge syntes at jeg fortjente et par gaver for mit flotte og hårde arbejde, en af disse gaver var en pakke med et kaffetema.

Farm Mountain, Lakrids og Summerbird © Kaffebloggen.dk

Den bestod af en pose kaffe fra Farm Mountain Coffee, med navnet Brown Longhorn, 100% arabica der er ristet mellem mørk.

En krukke „Lakrids C“, fra Lakrids by Johan Bülow, som er sød lakrids drageret i en blanding af mælk og mørk chokolade, ristede kaffebønner i granuleret form, og rullet i mørk chokoladepulver.

Sidst men ikke mindst, en pose „Coffee Lovers“ fra Summerbird, som er hasselnødder drageret i et tykt lag nougat, tilsat espresso og vendt i himmelblå chokolade.

Kaffen er uden bitterhed, med en tilpas og god syrlighed, og en god frugtaroma, en rigtig god kaffe til stempelkanden.

Jeg har tidligere fået en pose kaffe Farm Mountain, som jeg også gav nogle rosende ord med på vejen, så jeg kan kun anbefale at prøve deres kaffer.

Både „Lakrids C“ og „Coffee Lovers“, er begge et lækkert tilbehør til kaffebordet, voksenslik når er det er bedst, der bør nydes i godt selskab.

Virkelig en gave fra hjertet, til god lang nydelse, tak for det! 🙂

Links:

Farm Mountain Coffee

Lakrids by Johan Bülow

Summerbird

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *