Kaffe Express © Kaffebloggen.dk

Kaffe Express ruller på Bornholm

Som nævnt i et tidligere indlæg, så har jeg været på Bornholm, på en hyggelig lille ferie med familien.

Jeg nåede også at tage temperaturen på den Bornholmske kaffekultur, så meget som jeg nu kunne nå.

Allerede den første dag fik jeg mig en meget sløj og intetsigende kop kaffe på Allinge Røgeri, dette blev dog opvejet af en langt bedre oplevelse på kajen kort efter.

Der var jazz-festival i Allinge og her havde Kaffe Express taget plads ikke langt fra hovedscenen, Kaffe Express er en rullende kaffebar startet af Rune Holm, den er indrettet i en lille Piaggio knallert som man kender det fra lignende koncepter i København, og bønnerne kommer fra det københavnske Kontra Coffee.

Jeg har selv købt en del kaffe fra Kontra Coffee, da jeg boede på Østerbro og jeg har kun godt at sige om deres bønner.

Rune laver en rigtig god espresso, og Kaffe Express er nok det bedste sted at købe sin kaffedrik på Bornholm p.t., spørgsmålet er bare hvor du finder dem i dag? Jeg nåede at se Kaffe Express i både Allinge og Svaneke!

LINKS:

Kaffe Express

Kontra Coffee

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *