Rister-inden

Min svoger med Østrigske aner, var fornyeligt på ferie i Wien, her faldt han over Die Rösterin, der er en kaffebutik og risteri. Her fik han en god kaffe snak med ejeren, om barista DM, WM og om butikkens mange gode kaffer, og han var så flink at købe en pose kaffe med hjem til mig, som ejeren havde anbefalet.

Det er dejligt når man kan dele sine rejseoplevelser med andre, ved at tage lokale fødevare og lignende med hjem.

Die Rösterin ejes og drives af Johanna Wechselberger, hun er der ud over medforfatter på ”The ultimate coffee book” og driver en SCAE certificeret kaffeskole, Vienna School Of Coffee.

Johanna tager selv rundt til de enkelte farme og køber bønner til sin butik, og man kan bestille flere af dem via dieroesterin.at

Wien i Østrig er historisk set en stor kaffeby, byen blev invaderet af osmannerne i 1529, og da tyrkerne blev smidt på porten i 1683, efterlod de sig en hel del sække med kaffe, dette blev grundstenen til Østrigernes kaffekultur.

Den hjembragte kaffe er fra El Salvador, og informationen på etiketten er meget fyldestgørende:

Farm: Nombre de Dios, Maria Elena Botto
Plante: Coffeea Arabica Bourbon
Gødning: økologisk mølle biprodukter og tang
Behandling: naturlig tørret, behandlet på deres egen helt nye, øko venlige “Beneficio Alotepeque” mølle, der bruger mindre vand og er energibesparende.
Deres kaffe er soltørret på deres egne terrasser.

Når man åbner posen breder der sig en rigtig dejlig kaffe aroma, så man kan næsten ikke vente til de sidste dråber løber i igennem filteret, og der er kun positive ting at sige om denne kaffe, den er mild og behagelig, frugtagtig med god fylde, uden skyggen af syrlighed eller bitter eftersmag.

Hvis du er typen der skal have mælk i kaffen, så vil jeg anbefale at man lige prøver at smage denne kaffe uden!

Bis bald
Kaffebloggen 🙂

LINKS:

Die Rösterin

Vienna School Of Coffee

SCAE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *