Jensen’s Madblog har kreeret en dejlig dessert der ligner og smager som en Café latte, den glæder jeg mig rigtig meget til selv at smage.
Jeg har fået lov til at videregive desserten her på Kaffebloggen.
Nederst i glasset er der en chokolade-kaffemousse af lys chokolade. Ovenover en hvid-chokolademousse og øverst mælkeskum. Pyntet med kakaodrys. Og så er der selvfølgelig serveret en lille italiensk biscotti til, som ikke er hjemmebagt.
Chokolade-Kaffe-Mousse
100 gr mælkechokolade
½ dl meget stærk kaffe
2½ dl. piskefløde
Chokoladen smeltes over vandbad og kaffen tilsættes. Når det er afkølet lidt piskes æggeblommer i.
Piskefløden piskes til skum og vendes forsigtigt i chokoladeblandingen, når denne er helt kold.
Kommes i glas og stilles på køl mens den hvide mousse laves.
Hvid Chokolade Mousse
60 gr hvid chokolade
1 æggeblomme
2 dl piskefløde
Tilberedes som ovenfor.
Den hvide chokolademousse kommes ovenpå den mørke, så der bliver en smal hvid kant “mælk” ovenpå kaffen.
Stilles i køleskabet indtil servering.
Kold mælk piskes godt op med Bamix og kommes oven på de kolde caffélatter. Drys med kakao øverst, og lave evt det kendte hjerte med kakaoen.
Serveres med 2 italienske biscutti til.
Tak til Jensen’s madblog 🙂
Ser god ut!
Hold da op det ser lækkert ud. Virkelig flot lavet og meget indbydende udført 🙂
Desværre ikke min forstjenste, al kredit går til Jensens Madblog 🙂