Mange tror fejlagtigt at man laver espresso med den type kander, der vist her til venstre. Men de giver slet ikke det nødvendige tryk, der skal til for at kunne lave en espresso.
Tilgengæld, så kan man brygge en rigtig god mokka, man skal bare passe på at temperaturen ikke er konstant høj, det gør mokkaen alt for bitter.
Følg denne vejledning næste gang du hiver din mokka kande frem af gemmerne:
Skru mokka-kanden fra hinanden. Fyld den nederste beholder med vand til underkanten af sikkerhedsventilen. Fyld filteret med espressokaffe. Pres kaffen let ned i filteret med en ske. Filteret skal fyldes til kanten.
Sæt filteret i den nederste beholder og skru espressokanden sammen. Varm kanden op ved middel varme. Skru ned på meget lav varme, når vandet koger. Mokkaen er klar når der ikke er flere boblelyde.
Tak for det.
Jeg kasserede for nogle år siden alle mine mokka-kander, da der i dem alle satte sig noget hvidt udtræk i bunden af dem. Ved du hvad det kan være? Under alle omstændigheder længes jeg efter at lave en god mokka igen (ville egentlig gerne have en espressomaskine, men har ikke råd). Kan du anbefale nogle kander? (jeg har haft et øje til dem fra Bialetti, men kan ikke vurdere om de nødvendigvis er bedre end mine gamle blot fordi de er væsentligt dyrere …)
Vh Mikkel
Pingback: Nye espresso kopper » Kaffebloggen – en blog om kaffe